Løbestilsanalyse

Flere og flere er begyndt at løbe. Og vores krop er designet til netop dette. Men ikke alle har lige forudsætninger i form af f.eks. fysik eller generel træningstilstand. En løbestilsanalyse kan være en god ide hvis du har ondt i forbindelse med eller efter løb eller hvis du ønsker at optimere dit løb og forebygge skader. Book en tid til løbestilsanalyse i Aarhus. Vi er på forkant og har mange års erfaring med området, da vi var de første fysioterapeuter i Danmark, der lavede biomekanisk løbestilsanalyse. Vi kan hjælpe dig!

 

Individuel løbestilsanalyse

I vores unikke analyse af din løbestil, analyserer vi på hvordan du løber og ser på om der er nogle uhensigtsmæssige bevægelser i dit løb. Vi gennemgår din teknik og analyserer belastninger på alle leddene og musklerne i din krop. Vi optager dig fra forskellige vinkler i slow motion for at få detaljer med om fodens, knæets, hoftens og ryggens bevægelser. Dermed kan vi bedre se, hvor du evt. mangler styrke eller stabilitet. Vi følger dig fra du starter til du begynder at udvise tegn på instabilitet eller udmatning for at finde det ”svageste led” i din biomekaniske kæde. Nogle gange er det simple korrektioner i forhold til løbestil eller fodtøj og andre gange kræver det lidt mere ”arbejde” fra din side i form af øvelser for at afhjælpe et stabilitets- eller styrkeproblem. Besøg os på en af vores klinikker i Aarhus.

 

Før løbestilsanalysen

Før løbestilsanalysen er det vigtigt at kende baggrunden for analysen. Som grundregel er det derfor en god ide at have en forundersøgelse/konsultation hos den fysioterapeut der foretager løbestilsanalysen. Dette gælder især, hvis det er med henblik på at afhjælpe dit løb i forhold til en eller anden skade. Er det ”bare” for at få vurderet dit løb og evt. hvilken type løbesko du skal vælge, kan du nøjes med at skrive en mail til den pågældende fysioterapeut (denne fås af sekretæren) med formålet og så vurderer fysioterapeuten om der skal en konsultation til efterfølgende til instruktion i øvelser eller andet.

 

Medbring dine løbesko

Du skal huske at medbringe dine løbesko. Også gerne hvis du har nogle slidte. Der kan man nogle gange se hvis du har løbet ”skævt” gennem længere tid. Du kommer til at løbe i bar overkrop så derfor skal du som mand medbringe løbetights (korte til over knæene) og for kvinder ligeledes tights og sports-BH. Løbestilsanalysen er for dig uanset om du har ondt, vil optimere eller vil forebygge løbeskader!

 

Book tid til løbestilsanalyse i Aarhus

Kontakt én af vores klinikker allerede i dag og book tid. Prisen for en løbestilsanalyse finder du her.

Vi glæder os til at hjælpe dig!