Stimulastik

Holdet med Stimulastik er for babyer i alderen 3-10 måneder og deres forældre hos FysioDanmark Aarhus. Holdet afholdes på vores klinik i Risskov.

Der er GRATIS parkering lige ved indgangsdøren, og dermed nemt for dig, hvis du ankommer i bil sammen med din baby. Hvis du bruger offentlig transport er der gode busforbindelser til klinikken på Agerbæksvej i Risskov (hjørnet af Grenåvej/ Vestre Strandallé).

Undervisningen vil foregå i vores store sal, hvor der er plads til bevægelse, og højt til loftet.

 

Ergoterapeut Bettina Steen Schöer

Stimulastik varetages hos FysioDanmark Aarhus af ergoterapeut Bettina Steen Schöer.

Bettina er uddannet ergoterapeut fra VIA University College Aarhus og har babymassagekursus fra Nordlys. Hos FysioDanmark Aarhus varetager hun børnefeltet i samarbejde med de øvrige fysioterapeuter på klinikkerne.

Læs mere om Bettina her.

 

Vil du gerne støtte og forstå dit barns sansemotorik?

Stimulastik kommer af ordene “stimulation og gymnastik”. Det er et ergoterapeutisk og varemærkeregistreret koncept, som kun varetages af uddannede ergoterapeuter med certificeret Stimulastik kursus.

Stimulering af de primære sanser er en vigtig del af et fundament for en naturlig motorisk udvikling.

Hos FysioDanmark Aarhus lægger vi stor vægt på, at undervisningen sker i en varm og tryg atmosfære, så både forælder og baby føler sig velkomne.

 

Bevægeglæde og udforskning

Stimulastik har en positiv effekt på den sansemotoriske udvikling hos spædbørn 3-10 måneder.

Gennem Stimulastik øger barnet sin bevægeglæde og kropslige erfaring. Som forælder vil du få sjove ideer til lege og aktiviteter med dit barn, således at barnet får lyst til at udforske sig selv og sine omgivelser.

Vi arbejder med de basale sanser:

  • vestibulærsansen
  • den taktile sans
  • den proprioceptive sans

Undervisningen vil foregå på et hold, hvor er der er et fastlagt aktivitetsmønster med gentagelser. Aktiviteterne bliver derved genkendelige og tryghedsskabende for dit barn. Der vil indgå lege med og uden redskaber.

I Stimulastik og Sansemotorik anvendes viden om sansebearbejdning, neurologi, hjernens udvikling samt hvordan leg og aktivitet kan stimulere og motivere barnet til at være aktivt.

 

Babymassage

Én af gangene bliver du introduceret til babymassage med gennemgang af oxytocinets virkning på kroppen – og hvordan det stimuleres, der arbejdes med konkrete massageteknikker og vi snakker om berøringens betydning i forhold til tilknytning, ro og søvn.

 

Hvem kommer til Stimulastik?

Stimulastik er for ALLE babyer, både normalt fødte børn, motorisk usikre børn, børn der er født for tidligt, børn der er meget urolige og børn med øreproblemer. Kort sagt – alle børn vil få gavn af en forbedret sansemotorik.

 

Det praktiske

Et stimulastikforløb er over 6 gange, hvor der er træning 1 gang om ugen af én times varighed.

Der starter løbende hold op. Prisen er: kr 825,-

  • Holdtider: Onsdag kl. 11.00-12.00 og 12.30-13.30
  • Deltagere og alder: Babyer som kommer med enten mor eller far, baby skal minimum være 3 mdr. og maksimalt 10 mdr. ved opstart.
  • Påklædning: Det er en god ide hvis dit barn er iført bodystocking og bare tæer.
  • Barnevogn, amning og pusleplads: Der kan stå barnevogne inde i klinikkens entré samt lige udenfor klinikkens hovedindgang.

Der er pusleplads på toilettet ved receptionen.

 

Skræddersyede forløb og indviduel undervisning

Bettina tilbyder også skræddersyede forløb og individuelle forløb fx:

  • forløb for mødregrupper (fx 2 timers workshop)
  • individuel babymassage
  • individuel stimulastikundervisning
  • individuel tvillingestimulastik (hjemme hos dig, eller hos os på klinikken)
  • Vejledning til daginstitutioner i forhold til enkelte eller grupper af børn
  • Test, træning af børn og rådgivning til forældre til børn med sansemotoriske vanskeligheder

 

Har du spørgsmål eller ønsker at få et tilbud et skræddersyet forløb eller noget individuel undervisning, skal du kontakte Bettina på: bettina_steen_schoer@hotmail.com eller på telefon 21 84 00 29. Ønsker du at booke tid på holdet kan du sende en email på risskov@fysiodanmarkaarhus.dk eller ringe på 8621 2933.

 

Forældrene fortæller

“Jeg takker også for seks gode stimulastiktimer! Vi har nydt det meget! Og det var spændende at have besøg af de studerende – og sjovt med det lille skriv + ppt. Jeg anbefaler stimulastik (også hos dig) til alle relevante – og jeg er bestemt interesseret i mere stimulastik “
Kram fra Astrid (og Asger)

 

“Kære Bettina – Vi var super glade for stimulastikforløbet hos dig. Jeg var egentlig ret overrasket hvor godt Simon klarede timerne, trods han startede med kun 3. måneder på bagen, men det var jo super dejligt at se at han fik noget ud af det og det gav super god inspiration til at fortsætte alle de gode lege og øvelser derhjemme. Stor ros til dig for dit engagement i babyerne og din skønne, glade og positive personlighed. Bestemt en stor anbefaling herfra om at tilmelde sig et forløb hos dig.”
Med venlig hilsen
Mette og Simon