Skuldersmerter
Rigtig mange danskere har oplevet at have ondt i skulderen. Faktisk synes det tal at stige. Det hænger sammen med, at vores arbejdsformer bliver stadig mere ensformige – og en af de arbejdsformer, der volder flest problemer, er skrivebordsarbejdet. Der er dog en perfekt løsning på denne – og mange andre – slags problemer: motion, fysisk aktivitet, bevægelse. Og det er en god investering, for når du først får ondt i skulder og arm, så sætter det for manges vedkommende dem ud af stand til gøre deres arbejde ordentligt, at klare daglige gøremål – for slet ikke at tale om motion og bevægelse. Forebyggelse vil på den måde altid være den bedste behandling.
Ondt i skulderen, ondt i led og ondt i armen
Der er mange årsager til smerte i denne region. Én årsag er et slag eller et traume, for eksempel hvis du falder og lander på skulderen. Dette er en akut form for skade, men der er mange andre årsager, der strækker sig mere over tid, såsom fejl- eller overbelastning. Denne form for smerte hænger oftest sammen med, at vores patienter har et arbejde, der belaster skuldrene – for eksempel hvis de gentager ensformigt arbejde, hvor armene er hævet over skulderhøjde i lang tid. Nogle af de lidelser, som vores patienter kommer med, er forskellige former for gigt, muskelspændinger, tennis- eller golfalbue eller ondt i leddene.
Smerter i skulder og arm
Før behandlingen gennemfører vi en systematisk undersøgelse. Hvis du kommer ind i en af vores klinikker med ondt i skulderen eller armen, vil vi foretage en række undersøgelser for at fastlægge årsagerne til de smerter, du oplever. I en sådan undersøgelse forholder vi os blandt andet til din holdning, din muskelstyrke, dine reflekser, din mobilitet i skuldre og albuer. Efter fysioterapeuten har afgrænset problemet, er der en række mere specifikke tests, som vi gennemfører for at identificere problemet korrekt.
Undersøgelsen munder ud i, at du og din fysioterapeut sammen udarbejder en behandlingsplan, som passer til dine behov og din hverdag. Vi lægger vægt på at skabe varige resultater. Det er en vigtig del af vores behandling, at vi udarbejder en behandlingsplan, som både løser dine problemer her og nu, og som forebygger, at de kommer igen. Smerte er et tegn på, at vi gør noget uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at vi lytter til smerten og bruger vores ekspertise til at undgå, at du falder tilbage i gamle mønstre.
Besøg på én af vores klinikker
I begge vores klinikker i Aarhus – Aarhus C (Vesterbro Torv) eller Aarhus N (Trøjborg) – står et højtkvalificeret og venligt personale klar til at tage imod dig og dine problematikker. Vi har mange års erfaring med vejledning og behandling, og vi ved, at god behandling hviler på godt samarbejde og gode relationer. Lad ikke skuldersmerter stå i vejen for din livskvalitet – lad os hjælpe dig på vej.