Rygsmerter
Oplever du begrænset bevægelighed i ryggen? Gør det ondt at sætte dig ned, rejse dig op, bøje dig ned eller i nogle tilfælde blot at trække vejret? Smerte i lænden kan nogle gange stråle ud i ballen, benet, foden eller sågar tæerne. I nogle tilfælde kan man også have ondt i benene (og ikke ryggen), selvom årsagen stammer fra ryggen. Ligesom de fleste andre former for smerte, vi behandler i vores klinikker, er smerter i lænden og ryggen oftest noget, der kræver individuelt tilpassede løsninger. Uanset hvad smerten skyldes, så hjælper vi dig videre med løsninger, der giver dig bedre kontrol over situationen så du kan vende tilbage til dit arbejde og dine andre aktiviteter uden unødige smerter. Mange oplever, at det kan hjælpe at være stærkere i ryggen.
Derfor tilbyder vi dig ideer eller personlig vejledning i at træne. Med den rette træning får du en stærk krop. Hvis dine rygsmerter har varet ved i mere end tre måneder tilbyder vi dig desuden et tre-timers kursus hvor du lærer at forstå, håndtere og forklare dine smerter.
Smerter i lænden - vi undersøger alt
Det første vi gør er at undersøge om dine rygsmerter kan skyldes en sygdom, en akut skade eller noget andet som din læge skal hjælpe med at løse. Men op imod 90% af alle rygsmerter er såkaldte ’uspecifikke’, dvs. at man ikke finder løsninger på problemet gennem blodprøver, skanninger mv.
SÃ¥dan behandles du
Behandling af smerter i lænden kan tage mange forskellige former. En af dem er for eksempel det at bevæge sig – at være fysisk aktiv. Vi anvender mange former for fysisk aktivitet (fra hverdagsbevægelser over særligt udviklede og gennemtestede øvelser til regulær styrketræning). Hvis dine rygsmerter skyldes en akut overbelastning kan du have behov for en kort pause fra fysisk træning, men lige meget hvad problemet – eller løsningen – er, står vi parat til at vejlede dig grundigt og svare på alle de spørgsmål, du måtte have.
Ét er at lindre smerten noget andet er at leve med den, indtil den er væk. En fundamental del af vores behandling er at rådgive vores patienter om, hvordan de bedst muligt håndterer deres smerter. For eksempel hvilke måder er mest hensigtsmæssige for dig at bevæge dig på (bukke dig ned, sætte dig op, osv.), når du har ondt i ryggen. Men vi ser også på andet end bevægelser; nogle gang er det frustrationen over de begrænsninger som smerten giver, der er det største problem. Vi kan fx hjælpe med at finde løsninger på hvordan du omgår begrænsningerne eller reducerer barrierer i hverdagen, så du ikke skal gå på kompromis med de ting, der gør dig glad i hverdagen. Denne rådgivning kommer oven i de øvelser, vi skræddersyr til dig for at genoprette dine fysiologiske ubalancer.