Smerter i ryg eller lænd

Ryghold

Én ud af fire danskere har smerter i ryg eller lænd, viser opgørelser, og det er bevist, at rygtræning og rygskole giver færre smerter og en bedre hverdag. Det kan derfor klart betale sig at lære at træne ryggen. Det viser bl.a. forskningsprojektet Den Motiverende Rygskole, der er udarbejdet af Gigtforeningen, Danske Fysioterapeuter og det tidligere Aarhus Amt. 

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole forløb på 6 fysioterapiklinikker, hvor vores instruktør, Morten Bredal, afholdt træningen på klinikken, som var én af de deltagende. Resultaterne var ganske lovende i form af færre smerter og bedre funktion.

Ryghold bygger på træningspricipperne fra Den Motiverende Rygskole. Der er her fokus på træning af de dybe, stabiliserende muskler og de store muskelgrupper samt på at få kroppen til at arbejde funktionelt. Der trænes styrke- og udholdenhedstræning samt balancemomenter. Der er ligeledes lagt vægt på at få pulsen lidt op samt at lave store bevægelser.

Ønsker du at lære nærmere om Den Motiverende Rygskole og principperne bag? Læs mere på Sundhed.dk her.

Kom på ryghold hos FysioDanmark Aarhus

Ryghold foregår på måtter, store træningsbolde, træningsmaskiner, frie øvelser med håndvægte og f.eks. balancebræt. Kontakt klinikken allerede i dag og book tid på ryghold – du vil ikke fortryde det.