Kostvejleder

Pernille Ryge Koch

Min faglige profession er inden for markedsføring og kommunikation. Jeg har arbejdet i faget igennem mange år og bruger mine kompetencer i næsten alt, hvad jeg rører ved.

For 5 år siden besluttede jeg mig til at blive selvstændig med fokus på rådgivning i sund livsstil. Jeg åbnede derfor holdtræning- og sundhedscentret Power For Life, som ligger i Lystrup i det nordlige Aarhus.

Med holdtræningen holder jeg fokus på det, jeg synes, der er sjovt motion. Det er vigtigt for mig, at mine medlemmer kommer og træner fordi de har lyst til det, og ikke fordi det er en sur pligt. De skal gå hjem glade i låget og glæde sig til næste gang.

Jeg er uddannet Kostvejleder fra At Work Skolen med specialer i vægttab, ernæring til aktive personer samt gennemførelse af komplet helbredtjek. Jeg har igennem de sidste 5 år haft stor succes med at hjælpe klienter til et sundere liv igennem et varigt vægttabsforløb eller blot ved at omlægge usunde vaner til sunde vaner.

Derudover er jeg på 4. sæson tilknyttet som kostvejleder for SK Aarhus Liga håndboldpiger og tager ud i virksomheder og laver helbredstjek på medarbejderne.

Dans har dog altid været min store passion, og jeg har danset standarddans og latinamerikanske danse i mange år. Senest var det salsa, som fik min interesse, og nu står der for alvor Zumba® på programmet.

Jeg startede min Zumba® “karriere” i april 2010. Det var kærlighed ved første blik og kom lynhurtigt til at fylde mange af mine fritidstimer.

Jeg blev uddannet certificeret Zumba® instruktør i november 2010 og har lige siden undervist i Zumba® flere gange om ugen – og jeg elsker det!

Siden er instruktør CV’et blev udvidet med mange andre spændende ting, og jeg underviser både i styrketræningshold og dance fitness hold.