Tillid er nøglen til en tryg behandling

Vores medarbejdere

Hos FysioDanmark Aarhus vægter vi meget højt at kunne levere et højt og fagligt serviceniveau for samtlige at vores patienter. Derfor gennemgår samtlige af vores uddannede fysioterapeuter løbende videreudvikling samt -uddannelse gennem eksempelvis kurser for at sikre, at vi, som behandlere, altid kan levere den mest kompetente vejledning og behandling af netop din problematik. 

Hos FysioDanmark Aarhus har vi ansat (antal) fysioterapeuter, fordelt på vores to centre i Aarhus C (Vesterbro Torv) og Aarhus N (Trøjborg). Nedenfor har du mulighed for at lære nærmere om den enkelte fysioterapeut, således du har mulighed for at finde netop den behandler, der passer til dig. 

IMG_4295

Fysioterapeut | Idrætsfysioterapi 

Jeg har praktiseret som fysioterapeut på klinikken siden 2003 og har derudover taget mange kurser inden for fysioterapi, specielt idrætsfysioterapi. Jeg har stor erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af smerter i hele bevægeapparatet.


Jeg ser alle patientkategorier, men har specialiseret mig i undersøgelse, diagnosticering og behandling af idrætsrelaterede problematikker. Jeg laver derudover også SuperSole (specialtilpasset indlæg til fod/sko), løbestilsanalyse og giver akupunktur.


Hos mig får du altid en meget grundig undersøgelse, hvad enten der er tale om akutte smerter, tilbagevendende smerter eller kroniske smerter. Du vil altid få en kompetent undersøgelse og tilbagemelding, samt en vurdering om, du er rette sted eller skal til anden behandler, yderligere udredning el. lign.


Målet er at give dig den bedste undersøgelse og behandling – i tæt samarbejde med dig og ud fra netop dine behov.

Jeg tilstræber, at du går herfra med viden om din situation, behandling/ træning og prognose.

Kurser og videreuddannelse:
Undervisning og specielle poster:

  • Knæhold (alle benrelaterede diagnoser)
  • Mb. Bechterew-hold
  • Vederlagsfri træning på hold
  • Superviseret træning på hold.

IMG_4281

Fysioterapeut | Smertefysioterapi

Jeg er uddannet fysioterapeut og varetager hjemmebehandlingerne på klinikken, hvor jeg ser mange neurologiske patienter. Derudover er jeg at finde på klinikken, hvor jeg arbejder med en bred patientgruppe – alt fra genoptræning af akutte til langvarige og tilbagevendende smerter. Hertil er jeg i gang med at videreuddanne mig inden for smertefysioterapi.


Du kan være sikker på at få en grundig undersøgelse hos mig. Samtidig med, at jeg har stor interesse i at tage udgangspunkt i dine behov og præferencer, så vi i samarbejde opnår dine mål for behandlingsforløbet.

  • Gigthold
  • Sclerosehold

IMG_4292

Fysioterapeut | Sportsfysioterapi

Jeg har praktiseret som fysioterapeut siden 2008 på forskellige klinikker, derudover har hun været Sundhedsfremmekonsulent i Aarhus kommune for socialt udsatte borgere, samt arbejdet i kommunalt genoptræningscenter. 


Jeg har specialiseret mig i undersøgelse, behandling og genoptræning af sportsrelaterede skader, men ser alle typer lidelser relateret til bevægeapparatet. Jeg har videreuddannelse og er eksamineret inden for Sportsfysioterapi samt inden for gener relateret til ryg og nakke (McKenzie-metoden, MDT). Derudover giver jeg også akupunktur og mange andre fysioterapeutiske metoder. 


Din behandling starter altid med en samtale samt grundig undersøgelse af din skade eller smerter, mhp. at finde en diagnose og målrette behandlingen og træningen. Uanset om det er akutte skader, overbelastningsskader, tilbagevendende- eller langvarige kroniske smerter. ‘


Jeg tilstræber, at du går herfra oplyst om din situation, hvad du sandsynligvis fejler og ikke fejler, hvad du kan gøre ved det og evt. bør undgå ift. at opnå dit mål, samt ikke mindst at du har en god oplevelse af at gå til behandling hos os. Du vil altid få en kompetent vurdering i forhold til, hvad jeg kan hjælpe dig med, og/eller om du skal til en anden behandler, yderligere udredning e.l. 

Kurser og videreuddannelse:
  • Smertefysioterapeut (European Diploma in Pain Physiotherapy, EDPP)
  • Idrætsfysioterapeut (del A eksamen i sportsfysioterapi)
  • Credential MDT (eksamen i mekanisk diagnostik og terapi, “McKenzie”)
  • Specialtilpasset indlæg til fod/sko (Supersole)
  • Dynamisk Stabilitet Træningskurser
  • Kursusrække i muskuloskeletal fysioterapi (MF)
  • Kurser i smertevidenskab og behandling
  • Kurser i træning og forskellige træningsformer 
Erfaring:
  • Akupunktur
  • Kinesiotape

IMG_4282

Fysioterapeut | Muskuskeletal fysioterapi

Jeg er fysioterapeut, har en specialuddannelse som Muskuloskeletal fysioterapeut samt efteruddannelse til klinisk underviser. Jeg besidder stor erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af smerter i hele bevægeapparatet samt bred erfaring og kendskab til behandling af kræftpatienter.


Desuden er jeg klinisk underviser for modul 9 og 12 studerende på klinikken.

Størstedelen af de patienter jeg ser er patienter i genoptræning efter kræftsygdom, primært brystkræft, men også andre kræftdiagnoser. Jeg har også patientforløb i samarbejde med de studerende som er på klinikken.

Hertil har jeg, qua min specialuddannelse, også udredning og behandling af patienter med mere komplekse problematikker.


Et behandlingsforløb ved mig vil tage udgangspunkt i den enkeltes forventninger, behov og aktuelle situation, jeg vil bestræbe mig på, at vi i samarbejde opnår dine mål for behandlingsforløbet.

Kurser og videreuddannelse:
Undervisning og specielle poster:
  • Klinisk underviser for fysioterapeutstuderende

  • Kræfthold
  • Vederlagsfri træning på hold

IMG_3404

Fysioterapeut | Muskuskeletal fysioterapi

Jeg har praktiseret som fysioterapeut på klinikken siden 2008. Derudover har jeg mange års erfaring som instruktør, heriblandt Stott pilates instruktør. Som supplement til den fysioterapeutiske behandling kan jeg desuden tilbyde akupunktur.


Jeg har stor erfaring med undersøgelse, diagnostik, behandling og forebyggelse af specielt gener relateret til rygsøjlen, både bækken, lænd midt ryg og nakke, herunder også hovedpine og svimmelhed. Jeg er instruktør på stabilitetsholdene, hvor der er fokus på at træne hele kroppen uden at belaste specielt rygsøjlen unødigt og selvfølgelig med hensynstagen til den enkeltes problemstilling.

Kurser og videreuddannelse:
  • Eksamineret MDT terapeut (Mckenzie metoden)
  • Eksamineret Muskuloskeletal fysioterapeut
  • Akupunktør
  • Smertevidenskabs kurser under NOI

  • Boldhold øvelser på den store pilates bold 
  • Stabilitetshold 

IMG_4280

Fysioterapeut 

Jeg hedder Emil og er uddannet fysioterapeut hos VIA University College i Aarhus. Jeg har en baggrund i atletik og har mange års erfaring med træning og sportsskader.

Hos FysioDanmark Aarhus arbejder jeg både inden- og udenfor sygesikringen samt for dig, som kommer gennem en forsikringsaftale. Jeg er kompetent indenfor hele bevægeapparatet og har særligt kendskab til skulder, knæ og hofte. Derudover har jeg stor erfaring med genoptræning og behandling af patienter med neurologiske lidelser.


Fælles for det hele er, at jeg møder mine patienter og klienter i øjenhøjde, og et forløb hos mig vil derfor altid foregå med dig og din aktuelle situation i centrum.


For mig er det essentielt, at forløbet giver mening for dig, og at du trives hele vejen igennem. Derfor kan du forvente en grundig undersøgelse samt uddybende samtale med udgangspunkt i dine ønsker og behov.

IMG_4275

Fysioterapeut 

Jeg hedder Frida, og jeg er uddannet fysioterapeut fra VIA University College, Aarhus N. 

Jeg besidder kompetencer inden for mange områder, med fokus på både manuelle og træningsprincipper. 


Ved et forløb ved mig får du en grundig undersøgelse og behandling, og vi laver behandlingsforløbet i fællesskab, så det giver mening for dig. 

IMG_4296

Fysioterapeut, Klinisk ekspert | Muskuskeletal Fysioterapi 

Jeg er uddannet fysioterapeut og har derudover en specialuddannelse som Muskuloskeletal fysioterapeut. Her besidder jeg stor erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af smerter i hele bevægeapparatet.


Jeg tilser alle patientkategorier og har specialiseret mig i undersøgelse, diagnosticering og behandling af komplekse nakke-, ryg-, og lændesmerter (eksempelvis hovedpine, whiplash, diskusprolaps m.m.) samt problematikker i relation til skulder, albue, hofte, knæ og fod (eksempelvis afklemningssyndrom, tennisalbue, slidgigt, hoftedysplasi, ledbåndsskader m.m.)


Hos mig får du altid en meget grundig undersøgelse, hvad enten der er tale om akutte smerter, tilbagevendende smerter eller kroniske smerter. Du vil altid få en kompetent undersøgelse og tilbagemelding samt en vurdering af, om du er rette sted, eller om du skal til anden behandler, yderligere udredning e.l.


Derud over er jeg tilknyttet Region Midts ”Udvidet rygudredning”


Mit mål er at give dig den bedste undersøgelse og behandling – i tæt samarbejde med dig og ud fra netop dine behov. Jeg tilstræber at du går herfra med viden om din situation, behandling/træning og prognose.

Kurser og videreuddannelse:
Undervisning og specielle poster:
  • Intern supervision og undervisning på alle tre FysioDanmark Aarhus klinikker
  • Underviser for Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi (DSMF)
  • Bestyrelsesmedlem DSMF
  • Studievejleder DSMF
  • Ad hoc undervisning for VIA University College Aarhus

  • Bassinhold - alle diagnoser
  • Sclerosehold 
  • Vederlagsfri træning på hold

IMG_4287

Fysioterapeut | Sportsfysioterapi Smertefysioterapi | Muskuloskeletal fysioterapi

Jeg har praktiseret som fysioterapeut på klinikken siden 2010 og har derudover taget mange kurser inden for smerte, muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi. Jeg har stor erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af smerter i hele bevægeapparatet.


Jeg ser alle patientkategorier, men har specialiseret mig i undersøgelse, diagnosticering og behandling af idrætsrelaterede problematikker. Jeg laver derudover også SuperSole (specialtilpasset indlæg til fod/sko), løbestilsanalyse og giver akupunktur.


Hos mig får du altid en meget grundig undersøgelse, hvad enten der er tale om akutte smerter, tilbagevendende smerter eller kroniske smerter. Du vil altid få en kompetent undersøgelse og tilbagemelding, samt en vurdering om, du er rette sted eller skal til anden behandler, yderligere udredning el. lign.


Målet er at give dig den bedste undersøgelse og behandling – i tæt samarbejde med dig og ud fra netop dine behov. Jeg tilstræber, at du går herfra med viden om din situation, behandling/ træning og prognose.

Kurser og videreuddannelse:
  • Smertefysioterapeut (European Diploma in Pain Physiotherapy, EDPP)
  • DipMT
  • Idrætsfysioterapeut, Del A eksamen
  • Cert. MDT
  • Kurser i smertevidenskab og behandling (www.videnomsmerter.dk)

  • Knæhold (alle benrelaterede diagnoser).
  • Skulderhold
  • Nakkehold
  • Superviseret træning på hold

IMG_3483

Fysioterapeut | Urologi, Gynækologi og Obstetrik fysioterapi

Jeg blev færdig uddannet som fysioterapeut på Auckland Technical Institute, New Zealand i 1982. Jeg flyttede permanent til Danmark i 1989 - Mit første barn blev født på New Zealand og de sidste to var hjemmefødsler (den sidste en vandfødsel) i Danmark.

Jeg arbejdede på Skejby Sygehus fra 1990-2015. De sidste 20 år har jeg specialiseret mig i urologisk-gynækologisk-obstetrisk fysioterapi på Afdeling for Kvindesygdomme med speciale i underlivssmerter og inkontinens. I 2013 udannede jeg mig som lymfødemterapeut.


Fra 2016 -2018 arbejdede jeg som specialist i Women’s and Men’s Health fysioterapi på en stort privat klinik i Dubai. Her havde hun også lymfødem- og brystkræftpatienter til post-operativ behandling og rehabilitering.


Jeg er passioneret omkring mit fag, og når en ud af tre kvinder oplever inkontinens af en eller anden art, 25% af kvinder oplever underlivssmerter, 30% gravide oplever graviditetsrelateret bækken-rygsmerter, 40% mænd opereret for prostata kræft har smerter og inkontinens, føler hun at Uro-Gyn-Obs fysioterapi har meget at tilbyde.


Jeg har været i bestyrelsen for Dansk Uro-Gyn-Obs fysioterapeuter i over 10 år og underviste på deres grundkurser. Hun har undervist på praktiserende læges gynækologisk modul og på Fysioterapeut Skolen.

Herudover er jeg uddannet som Lymfødem Fysioterapeut ved Føldi Skolen.

Kurser og videreuddannelse:
  • 2019 – Sandy Hilton Pelvic Pain Kursus
  • 2018 – Men’s Health – Graham Greene – 2018
  • 2018 – Bækken-bækkenbunds træning – Heba Shepard
  • 2018 – Dry Needling – Claire Pedersen (akupunktur)
  • 2017 – Advanceret Kursus i Womens Health – Judith Thomson med Real Time Ultra-lyd af bækkenbunden
  • 2017 – Bækkensmerter – Andre Vleeming
  • 2017 – Visceral Mobilisation – Ramona Horton
  • 2020 – Julie Wiebe – Incontinence and the Female Athlete
  • 2020 – IMS (akupunktur) Lower Quadrant
  • 2021 – IMS (akupunktur) Upper Quadrant
  • 2021- Mediyoga Uddannelse – Level 1.
  • Januar 2022 – Fertilitets Fremmende Fysioterapi – Mojzisova Metoden, Dynamisk
    Neuro Muscular Stabilisering
  • Marts 2022 – Womens’s Health Kursus, inklusiv Dynamisk Neuro Muscular
    Stabilisering

  • Pan Arabic ICS Konference – Abu Dhabi 2016
  • Pelvic Pain Konference – Nice 2014
  • ICS – International Incontinence Society – 1999, 2008
  • IUGA – International Uro-gynecological Association – 2008
  • 2020 DUGS – Dansk Urogynækologisk Selskab, Årsmøde
  • 2020 DUGOF – Dansk Selskab for Uro-Gyn-Obs fysioterapeuter, Årsmøde
  • 2021 DUGOF – Dansk Selskab for Uro-Gyn-Obs fysioterapeuter, Årsmøde
  • 2021 DSVL (Dansk Selskab for Vulva Lidelse) Årsmøde
Erfaring:
  • Fysioterapeut med særlige kompetencer indenfor gynækologiske og obstetriske problemstillinger
  • Urologisk-Gynækologisk- Obstetrisk fysioterapeut
  • Lymfødemterapeut

  • Ffter-fødselshold
  • MediYoga hold

IMG_3970

Fysioterapeut | Sportsfysioterapi

Jeg er uddannet Professionsbachelor i Fysioterapi fra Fysioterapeutuddannelsen i København og har efteruddannet mig inden for Sportsfysioterapi hos Dansk Selskab for Sportsfysioterapi. Derudover er jeg uddannet kostvejleder med speciale i Sportsernæring.


Siden endt uddannelse i 2008 har jeg arbejdet på klinik i Nordsjælland, først i “Rungsted Fysioterapi og Træning” og derefter i “Sportsfysioterapien” i Hørsholm. Sideløbende med klinik arbejdet, har jeg været fast fysioterapeut for konkurrence gymnaster indenfor Idrætsgymnastik og TeamGym i Nivå GF.
Jeg er startet op hos FysioDanmark i Aarhus i maj 2022 på deltid og glæder mig over at være en del af det stærke team. Sideløbende med arbejdet hos FysioDanmark er jeg censor hos AtWork Personlig Træneruddannelsen i Aarhus og Fysioterapeut hos TeamGym gymnasterne i Springcenter Aarhus.

Gennem mit arbejde som fysioterapeut på privat klinik har jeg mødt de fleste patientkategorier og diagnoser. Jeg har dog altid haft interesse inden for sportsfysioterapi og tog derfor videreuddannelse inden for dette felt. Jeg lægger stor vægt på at hjælpe mine patienter tilbage til en aktiv hverdag, en bedre livskvalitet og / eller deres favorit sport, uanset om det er på motions- eller eliteplan.

Jeg lægger stor vægt på at inddrage mine patienter aktivt i behandlingsforløbet og forventer også, at mine patienter arbejder videre hjemme med øvelser frem til næste konsultation. Dette har jeg erfaring med skaber de bedste forudsætninger for et succesfuldt forløb.


Privat har jeg selv som ung været konkurrence rytter i dressurridning men stoppede, da jeg var 25 år. Siden har jeg været aktiv med løb og træning og lægger stor vægt på en sund livsstil.

Kurser og videreuddannelse:
  • Eksamineret Sportsfysioterapeut (DSSF)
  • Supersole kursusrækken, specialfremstillede indlæg
  • Kostvejleder med speciale i Sportsernæring
  • MDT, Mckenzie del A

  • Knæhold

IMG_4285

Fysioterapeut 

Jeg er uddannet i 2022 fra fysioterapeutuddannelsen i ved VIA University College Aarhus, og anser mig selv som værende alsidig, når det kommer til sport, hvor jeg tidligere har dyrket håndbold, fodbold, gymnastik og svømning.

Jeg har gennem de seneste 10 år erhvervet mig god erfaring med styrketræning, som kommer af min egen erfaring, interesse og personlig træner uddannelse – heraf er det særlig interessant i hvor høj grad man kan optimere sin krop gennem forskellige øvelser, træningsmetoder, teknikoptimering osv.


Jeg ser mit arbejde med patienter som et samarbejde, hvor begge parter indbyder til det fælles tredje – således kan vi få skabt det bedste forløb, for den aktuelle problematik.

Du kan derfor forvente en grundig undersøgelse som tager udgangspunkt i dig og dit behov.

Kurser og videreuddannelse:
  • Personlig træner v. Idrætshøjskolen Aarhus
  • Kostvejleder v. Fitness Institute
  • Grundkursus i Smertevidenskab v. Morten Høgh 

  • Ryghold

IMG_3403

Fysioterapeut | Idrætsfysioterapi

Jeg har praktiseret som fysioterapeut i mere end 30 år og har en bred erfaring fra Aarhus Kommunehospital (intensiv afdeling, lungeafdeling og kirurgiske afdelinger) og fra mere end 25 år som privat praktiserende fysioterapeut hos bl.a. Else Hesdorfs fysioterapi og nu FysioDanmark Aarhus.

Hertil tilbyder jeg akupunktur som supplement til fysioterapibehandlingen. og besidder stor erfaring med alle typer af patienter - dog ser jeg en del ryg og nakke-skulderpatienter, idrætsskader, skader i fødder, knæ og underekstremiteten, hvor der bl.a. kan være brug for korrigerende indlæg, f.eks. Supersole. Desuden behandling af skulderskader som hyppigt forekommer i tennis og håndbold.


Jeg har siden 1990 lavet løbestilsanalyser og har stor erfaring inden for løbeskader og overbelastningsskader, og kender de mekanismer, der ofte kan være med til at udløse skader. De senere år har jeg desuden lavet cykeltest/bikefitting med udgangspunkt i biomekaniske problemer.


Jeg træner ugentligt ryghold, knæhold, varmtvandbassinhold og har udover klinikarbejdet haft mere end 10 års tilknytning til Team Danmark som afløser ved håndboldlandsholdssamlinger. Jeg var desuden i et par år fysioterapeut for herre ungdomslandholdet.


Hertil har jeg haft puljetime kontrakter inde for sejlsport og bordtennis, og behandlede i disse år også Team Danmark udøvere på klinikken. I mange år jeg haft foretaget behandling af Aarhus 1900 tenniselitespillere samt været klubfysioterapeut i VRI håndbold. Jeg behandler fortsat mange idrætsskader, både fra elitemiljøet og motionssporten.

Deltaget i forskningsprojektet Den Motiverende Rygskole


Kurser og videreuddannelse:
  • Eksamineret idrætsfysioterapeut
  • Eksamineret Supersole behandler
  • Muskuloskeletal fysioterapi og Mckenzieregimet
  • Godkendt til at lave Region Midts udvidede rygudredning
  • Løbestilsanalyse og bikefit
  • Akupunktur

  • Ryghold 
  • Knæhold 
  • Bassinhold i varmtvandsbassin på Marselisborg Centret (onsdag)

Fysioterapeut | Idrætsfysioterapi 

Jeg har praktiseret som fysioterapeut på privatklinik siden 2015. Siden endt uddannelse i 2013 har jeg videreuddannet mig inden for muskuloskeletal fysioterapi, smertefysioterapi og idrætsfysioterapi. Jeg har derigennem fået stor erfaring med undersøgelse, diagnosticering og behandling af bevægeapparatet.


Jeg ser alle patientgrupper, alt fra idrætsskader til genoptræning efter operationer, nakke-, rygproblematikker (herunder hjernerystelser, whiplash, diskusprolapser mm.), samt problematikker i relation til skulder, albue, knæ og fod.


Derudover har jeg arbejdet en del med fysiske test i forbindelse med sport. Her især i forbindelse med løb og cykling. Jeg laver hertil et bikefit med fokus på at tilpasse cyklen og styrke muskulatur, blive smerter kvit, eller at lave en test med henblik på et fysisk program, hvor der er fokus på at gøre dig stærkere i løb, cykling eller anden sport.


Mit formål vil altid være at give dig en grundig og kompetent undersøgelse, om der er tale om akutte smerter, en tilbagevendende problematik eller kroniske smerter. Forløbet inkluderer vurderinger og tilbagemelding på, om du er det rette sted, mit bud på en prognose, samt en plan om et videre forløb i samarbejde med dig. Vigtigst er, at dine mål skaber fokus for forløbet.

Certificeret klinikker & Fysioterapeut


Kurser og videreuddannelse:
Igangværende uddannelse:
  • EXOS performance uddannelse
  • Kurser i smertevidenskab og behandling 
  • Idrætsfysioterapi
  • ULRUS – udvidet rygundersøgelse i samarbejde med Region Midtjyllands ”Udvidet rygudredning”

  • Superviseret holdtræning

Fysioterapeut | Idrætsfysioterapi 

Efter endt uddannelse arbejdede jeg i et år i Norge på et helse-/ genoptræningscenter og herefter har jeg været på klinik, senest på Hesdorf fysioterapi, hvor jeg startede i 1994, der senere blev overtaget af FYSIOCENTER AARHUS. Sideløbende har jeg været ansat i flere idrætsklubber som både fysioterapeut og træner.


Jeg arbejder med de fleste typer patienter men ser en hel del med idrætsrelaterede skader såsom skader i fødder, knæ, hofter og skuldre. Endvidere foretager jeg biomekaniske bevægeanalyser af f.eks. løbestil samt udfærdiger korrigerende skoindlægssåler bl.a. Supersole.

Jeg forestår holdtræning for både knæ- og skulderpatienter samt for vederlagsfrie patienter med forskellige diagnoser og laver herunder funktionstests af disse.

For at være opdateret på nyeste viden, deltager jeg flere gange årligt i diverse kurser og kongresser, der omhandler emner/ behandlinger indenfor stort set alle patientkategorier som forekommer på klinikken.

Kurser og videreuddannelse:
  • Uddannet fysioterapeut 1992 fra Odense fysioterapeutskole
  • Eksamineret Idrætsfysioterapeut
  • Eksamineret Supersole behandler
  • Exam Scient i Idræt
  • Certificeret i muskuloskeletal ultralydsskanning
  • Akupunktur
  • Efteruddannelse inden for manuel terapi

Fysioterapeut | Idrætsfysioterapi

Som klinisk fysioterapeut i mere end 15 år har mit primære fokus- og interessefelt været behandling af ryg- og nakkeproblematikker (særligt diskus-problematikker) samt problematikker i relation til knæ, fødder, hofte og skulderen.


Jeg har en bred vifte af efter- og videreuddannelse, og har i 2018 færdiggjort en Master-uddannelse i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling samt i 2021 en Ph.d.-uddannelse inden for Smertevidenskab, begge fra Aalborg Universitet. Jeg er godkendt af Danske Fysioterapeuter / Dansk Selskab for Fysioterapi som specialist i Muskuloskeletal fysioterapi.


Hos mig får du altid en grundig undersøgelse uanset om du har akutte, tilbagevendende eller længerevarende smerter og funktionsproblemer. Min behandlingstilgang er helhedsorienteret med fokus på øvelsesterapi, aktivitetsstyring og uddannelse i egen situation eventuelt suppleret med manuel behandling, akupunktur m.m. Jeg tilstræber at du som patient opnår mest mulig indsigt og egenkontrol over din situation, og derved bliver mest mulig selvhjulpen. 


Sideløbende med klinikarbejdet har jeg i 5 år studeret og forsket i smertemekanismer og smertebehandling med særligt fokus på træning som behandling, og hvem der reagerer bedst på træning. Koblingen mellem det kliniske arbejde og forskningen anser jeg som helt optimal til at sikre patienten den optimale behandling, da forskningsarbejdet holder mig opdateret i forhold til den nyeste viden – til gavn for patienten.

Kurser og videreuddannelse:
  • Ph.d. i smertevidenskab (Aalborg universitet)
  • Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling (Aalborg Universitet)
  • Cert. MDT
  • Idrætsfysioterapeut (del A eksamen)
  • Med.Ac (Medicinsk Akupunktør)
  • Kurser i smertevidenskab og behandling 
  • Bachelor i Idræt (Københavns Universitet)
Undervisning og specielle poster:
  • Censor ved Fysioterapeutuddannelserne i Danmark