Velkommen til FysioDanmark Aarhus

Vi er glade og taknemmelige for, at du har valgt os til at hjælpe dig med dit behandlings- og/eller genoptræningsforløb. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til dine forventninger.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan hjælpe dig med både akutte og længerevarende smerteproblematikker, arbejdsrelaterede smerter samt sports- og idrætsskader. Har du en kronisk eller medfødt lidelse, tilbyder vi også mulighed for vederlagsfri fysioterapi.

Ofte vil din behandling bestå af en kombination af behandling og træning.

Hvordan forløber et typisk behandlingsforløb?

Fysioterapeuten starter forløbet med en grundig undersøgelse. Herefter vil fysioterapeuten i samarbejde med dig udarbejde et behandlingsforløb med henblik på at afhjælpe din skade bedst muligt.

Varigheden og indholdet af din behandling vurderes individuelt i forhold til din problematik og fastsættes ud fra en sundhedsfaglig vurdering af din fysioterapeut.

Lidt mere om vores tilbud

På vores to klinikker hos FysioDanmark Aarhus, har vi et stort udvalg af forskellige behandlingstilbud og hold-/træningstilbud. Vi udvider og udvikler konstant vores tilbud og følger med i udviklingen og videnskaben ift. hvad der bedst muligt kan supplere et godt behandlingsforløb. Se et udsnit af vores tilbud nedenfor.

Behandlingstilbud:

  • Massage
  • Manipulation
  • Akupunktur
  • Shockwave
  • Ultralydsskanning
  • Baby/spædbørn
  • Underlivsgener
  • Lymfødem
  • Gener efter brystcancer
  • Tilknyttet diætist

Træningstilbud:

  • Superviseret træning – træning efter individuelt program
  • Knæ, hofte, skulder, ryghold m.fl.
  • Sklerosehold
  • Gigthold
  • Bassinhold
  • Bectherew hold
  • Balancehold
  • Kondihold
  • Pilates
  • Yoga og meget mere

Praktiske oplysninger

Hos FysioDanmark Aarhus kan du både modtage behandling med og uden henvisning. Patienter med kroniske lidelser kan efter nærmere fastlagte regler få vederlagsfri behandling og træning.

Kommer du uden henvisning, skal du selv betale for din behandling – er du medlem af Sygesikringen “danmark”, så dækker de ca 40% af din udgift. Hvis du har en henvisning, skal du ved din første konsultation hos FysioDanmark Aarhus medbringe henvisningen fra egen læge, hvis denne ikke er sendt elektronisk, samt dit sundhedskort. 

Adgangsforhold

Aarhus C (Vesterbro Torv): Parkering: 30 minutter foran klinikken (få pladser). Betalingsparkering i hele området. Offentlig transport: Bus 2A m.fl.

Aarhus N (Trøjborg): Parkering: 2 timers gratis parkering i hele området omkring klinikken. Offentlig transport: Bus 1A og 15 m.fl.

Øvrigt:

  • Hos os kan du benytte din henvisning fra lægen
  • Du får tilskud fra sygeforsikring danmark på dine behandlinger
  • Vi afregner direkte med din sundhedsforsikring

Betaling og afbud:

  • Betaling foretages efter hver konsultation på kort eller MobilePay
  • Afbud skal ske inden kl. 08.00 samme dag og helst så tidligt som muligt. Afbud senere end kl. 08.00 kan medføre gebyr.
Læs om vores privatlivspolitik her

FysioDanmark Aarhus C

FysioDanmark Aarhus N

Skal vi ringe dig op? Send os dit navn og nummer