Fysioterapeut

Morten Bredal

brede@fysiomail.dk

Faglige specialer og interesser:

Morten har praktiseret som fysioterapeut i mere end 30 år og har en bred erfaring fra Århus Kommunehospital (intensiv afdeling, lungeafdeling og kirurgiske afdelinger) og fra mere end 25 år som privat praktiserende fysioterapeut hos bl.a. Else Hesdorfs fysioterapi og nu Fysiocenter Århus C. Morten kan desuden tilbyde akupunktur som supplement til fysioterapi behandlingen.

Morten har stor erfaring med alle typer af patienter, men ser en del ryg og nakke-skulderpatienter, idrætsskader, skader i fødder, knæ og underekstremiteten, hvor der bl.a. kan være brug for korrigerende indlæg fx supersole. Desuden behandling af skulderskader som hyppigt forekommer i tennis og håndbold.

Morten har siden 1990 lavet løbestilsanalyser og har stor erfaring inden for løbeskader og overbelastningsskader, og kender de mekanismer der ofte kan være med til at udløse skader. De senere år har han også lavet cykeltest/bikefitting med udgangspunkt i biomekaniske problemer. Morten træner ugentligt ryghold, knæhold, varmtvandbassinhold.

Morten har udover klinikarbejdet haft mere end 10 års tilknytning til Team Danmark, som afløser ved håndboldlandsholdssamlinger og var i et par år fysioterapeut for herre ungdomslandholdet. Morten har desuden haft puljetime kontrakter med sejlsport og bordtennis, og behandlede i disse år også Team Danmark udøvere på klinikken. Morten har desuden i mange år haft behandling af Århus 1900 tenniselitespillere samt været klubfysioterapeut i VRI håndbold. Morten behandler fortsat mange idrætsskader både fra elitemiljøet og motionssporten.

Deltaget i forskningsprojektet den motiverende rygskole.

 

Kurser og videreuddannelse:

  • Eksamineret idrætsfysioterapeut.
  • Eksamineret Supersole behandler.
  • Uddannet i Muskuloskeletal fysioterapi og Mckenzieregimet .
  • Godkendt til at lave Region Midt`s udvidet rygudredning.
  • Løbestilsanalyse og bikefit
  • Akupunktur

 

Fysioterapeutiske Hold:

  • Ryghold (mandag)
  • Knæhold (onsdag)
  • Bassinhold i varmtvandsbassin på Marselisborg Centret (onsdag)