Mathilde Højgaard

Jeg er færdiguddannet fysioterapeut fra VIA University College i Aarhus fra sommeren 2020, og er topmotiveret for at arbejde som fysioterapeut. Jeg varetager både holdtræning og individuelle behandlinger på klinikken samt udebehandlinger. Jeg har en general erfaring med undersøgelse, diagnostik og behandling af smerter i hele bevægeapparatet, men mine interesser er især overbelastningsskader, løbeskader og idrætsfysioterapi. Desuden ved jeg en del om pædiatrisk fysioterapi – altså børn.

Jeg har tidligere arbejdet som massør og træningsinstruktør i både fitness og på forskellige løbehold. Derfor vil jeg også kunne vejlede dig i forskellige træningsøvelser og tilrettelægge et personligt træningsprogram samt guide dig i løbestil mm.

Et forløb hos mig starter altid med en grundig samtale og undersøgelse for at skabe et godt fælles udgangspunkt. Jeg arbejder meget ud fra perspektivet omkring det ”hele menneske”, og prioriterer at sætte mig godt ind i din situation igennem samtale, kropsundersøgelse og klinisk ræssonering. På den måde kan vi sammen planlægge et meningsfuldt og personligt forløb for netop dig. Det er vigtigt for mig at du føler dig hørt og set i netop din situation, og jeg brænder for at hjælpe dig!

Mail: Mathilde@fysiomail.dk