Hoftehold
På hofteholdet tilbyder vi relevant træning for alle hofte– og bækkensmerter. Hofteholdet er altså for dig med eksempelvis én af følgende diagnoser: hoftedysplasi, ledlæbeskader, indeklemningssyndrom og generelt overbelastningsskader ifm. hoften og bækkenet.
Du vil få gavn af hofteholdet, hvis du hele tiden oplever at blive bremset i dine dagligdags aktiviteter og/ eller egen træning pga. hoftesmerter – eller hvis du har brug for vejledning i, hvad den rigtige træning er til dig. Det kan også være, at du bare ikke kan finde motivationen til at træne din hofteskade på egen hånd.
På holdet vil du møde andre deltagere i alle aldersgrupper med hoftegener. Herved opstår ofte en naturlig sparring om de typiske problematikker ifm. hofteskader.
På hofteholdet arbejder vi med alle de væsentlige muskelgrupper omkring hofte og bækken og der vil være fokus på dynamisk stabilitet, styrke og korrekt træning ift.din hofteproblematik.
Vi vil desuden træne muskelgrupper omkring knæ, ankel og lænd, således at hoften får de bedste betingelser for at bevæge sig korrekt.
Instruktører: Ann-Katrine Lind
Tidspunkt: Se nærmere på holdplanen
Kom på hoftehold i Aarhus
Kontakt klinikken allerede i dag og book tid til hoftehold – du vil ikke fortryde det!
