G-HOLD

Gigttræning for unge

”G” står for Gigt, og er et træningshold for unge gigtpatienter mellem 18-45 år.

Træningen foregår som cirkeltræning, og består af 16-20 stationer med øvelser som udfordrer styrken, balancen, udholdenheden og stabiliteten. Fordi holdet rummer så mange forskellige gigtdiagnoser, lægges der stor vægt på at tilpasse træningen så den passer til netop dig og din gigtsygdom.

G-holdet er et meget socialt hold, og giver, udover den fysiske fordel som træning tilfører en krop med gigt, også plads til at sparre, stille spørgsmål eller dele erfaringer, løsninger eller noget helt tredje.

 

Der er G-hold 2 gange om ugen – se nærmere på holdplanen. Forinden du starter på holdet, har du været forbi en af klinikkens fysioterapeuter.

 

De ”Nationale Kliniske Retningslinjer” anbefaler patienter med gigt at træne almen styrke-, konditions- og smidighedstræning 40-60 min hver dag? Lad to af dagene foregå på G-holdet. Det vil hverken du eller din krop fortryde.