Afspændingshold

Afspænding er en måde at lære at slappe af og mindske muskelspændinger så kroppen bliver mindre anspændt og vejrtrækningen mere rolig og dyb. Det kan hjælpe med til at mindske smerter og til at få en mere afslappet hverdagen samt give en bedre søvn.

 

Lær gode afspændingsøvelser

På holdet afprøves forskellige afspændingsteknikker:

  • Afspænding ad modum Jacobsen hvor du først spænder en muskelgruppe og derefter afspænder muskelgruppen. Afspændingen starter nedefra og går langsom hele kroppen igennem.

Du ligger på en måtte med tøj på og har et tæppe over dig. Underviseren guider dig igennem afspænding med svag musik i baggrunden.

  • Fantasirejser hvor du i tankerne skal forestille dig et sted hvor du gerne vil være og hvor du følger underviserens fortælling. Det er en anden måde at lære at slappe af på.

Du ligger på en måtte med tøj på og har et tæppe over dig. Der er svag musik i baggrunden.

Hvis der er brug for det afslutter vi med enkelte strækøvelser. Det er vigtigt at medbringe et tæppe.

Instruktør: Elena Iversen.

Tidspunkt: Se nærmere på holdtræningplanen.

 

Kom på afspændingshold i Aarhus

Kontakt klinikken allerede i dag og book tid til at komme på holdet – du vil ikke fortryde det!