Træning for hofte- og bækkensmerter

Hoftehold

På hofteholdet tilbyder vi relevant træning for alle hofte– og bækkensmerter. Hofteholdet er altså for dig med eksempelvis én af følgende diagnoser: hoftedysplasi, ledlæbeskader, indeklemningssyndrom og generelt overbelastningsskader ifm. hoften og bækkenet.

Du vil få gavn af hofteholdet, hvis du hele tiden oplever at blive bremset i dine dagligdags aktiviteter og/ eller egen træning pga. hoftesmerter – eller hvis du har brug for vejledning i, hvad  den rigtige træning er til dig. Det kan også være, at du bare ikke kan finde motivationen til at træne din hofteskade på egen hånd. Vi træner muskelgrupper omkring knæ, ankel og lænd, således at hoften får de bedste betingelser for at bevæge sig korrekt.

Mød deltagere i alle aldersgrupper

På holdet vil du møde andre deltagere i alle aldersgrupper med hoftegener. Herved opstår ofte en naturlig sparring om de typiske problematikker ifm. hofteskader. På hofteholdet arbejder vi med alle de væsentlige muskelgrupper omkring hofte og bækken og der vil være fokus på dynamisk stabilitet, styrke og korrekt træning ift.din hofteproblematik.