Vi behandler slidgigt

GLA:D

GLA:D står for ”Godt liv med artrose i Danmark” og er en behandlingstilgang for personer med artrose (slidgigt) i knæ, hofter og ryg. Med GLA:D-forløbet lærer du, hvordan du kan få et godt liv med artrose og mindske smerterne gennem træning. GLA:D er et trænings- og uddannelsesforløb særligt udviklet til mennesker med artrose.

Hvem kan deltage?

GLA:D træningen er specielt designet til personer med begyndende eller moderat artrose og hvor hovedformålet er at bedre bruskforholdene i knæ og hofter, mindske smerter, øge bevægeligheden i leddene og øge livskvaliteten. Træningen foregår superviseret dvs. fysioterapeuten tilrettelægger øvelserne så de passer til den enkelte og vejleder løbende så øvelserne udføres med kvalitet og god ledkontrol.