Babymotorik i vand

Dette er et ekstra tilbud for dig som gerne vil tilbyde dit barn nogle ekstra motoriske udfordringer inden for de første måneder at déts liv. Træningen bliver med henblik på at styrke relationen mellem forældre og barn i et anderledes, vægtaflastende miljø, samt udfordre barnet motorisk. Der vil blive fokus på forskellige greb i vandet, der er med til at fremme barnets naturlige udvikling i vand, såvel som på land. Med vandet som element får vi mulighed for at udfordre nogle af barnets sanser og reflekser i trygge og rare omgivelser.

 

Skab tryghed

I starten handler det om at udvikle en tryghed mellem barn, forældre og instruktør, da vandet er et nyt element. Der vil desuden blive arbejdet med vandtilvænning i form af forskellige former for dyk og tillidsskabende sanglege og aktiviteter.

 

Få det optimale ud af vores tilbud

Det er muligt at kombinere dette tilbud med efterfødselsholdet, således, at der både vil være nogle kendte ansigter fra træningssalen og der vil kunne skabes positive synergier mellem de to hold. Kontakt evt. instruktøren på mail for yderligere informationer: anna@fysiomail.dk

 

Holdene starter op efter sommerferien og foregår i Marselisborg Centerets varmtvandsbassin, der er 34 grader varmt.

 

Holdtidspunkter: Torsdag fra kl. 10.30-11.00 og 11.00-11.30

Adresse: Marselisborg Centeret, P.P Ørums Gade 11, bygning 8, 8000 Aarhus C

Bemærk: Barnet skal være 8 uger gammelt for, at I kan deltage.

 

Priser

Babymotorik i vand: kr. 1.650,- for ½ år (20 uger)

Der tages forbehold for, at der max. kan forekomme én aflysning i forløbet, der ikke vil blive refunderet.