Sexologisk klinik og rådgivning

Seksualiteten er en væsentlig del af din personlighed og har stor betydning for dit helbred og din sundhed. Dette gælder uanset om du er single eller lever i parforhold, om du er ung eller gammel, er rask eller har et fysisk eller psykisk handicap. Mange vil på et tidspunkt i livet opleve at have problemer/ udfordringer seksuelt, som det kan være svært at løse alene.

Det kan for eksempel være problemer med nedsat eller manglende lyst i forbindelse med sygdom, smerter, overgangsalder, graviditet o. lign. Det kan for eksempel også være vanskeligheder med at opnå rejsning, opnå orgasme eller for tidlig sædafgang. Derfor kan det være en god idé at kontakte en sexologisk klinik med speciale indenfor emnet.

 

Sexologisk klinik Århus

Jeg hedder Jette Falck Winding og tilbyder sexologisk rådgivning som samtale, individuelt eller som par. Den seksuelle rådgivning foregår på vores klinik i Risskov under trygge og private rammer. Afhængig af problemstillingen kan rådgivningen variere fra en enkelt time til et længerevarende forløb. Et forløb vil typisk bestå dels af samtale og dels af opgaver, som du/I skal arbejde med hjemme.

 

Sexolog Aarhus – baggrunden

Min baggrund for at arbejde som sexolog i Aarhus er min 2-årig uddannelse som rådgivende sexolog fra Universitetet i Agder, Grimstad i Norge, 2013.

Jeg er desuden uddannet fysioterapeut i 1987 og har mit speciale indenfor gynækologi, obstetrik og urologi og arbejder derfor hovedsageligt med kvinder og mænd med problemer og smertetilstande i ryg, bækken og underliv. Det giver mig en god indgangsvinkel til arbejdet som sexolog.

  • Medlem af Norsk Forening for Klinisk Sexologi (NFKS)
  • Medlem af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS)

 

Rådgivning hos sexolog i Aarhus

Rådgivning hos en sexolog er ikke et supplement til den fysioterapeutiske behandling, men en separat behandling. Derfor kan der ikke henvises til sexologisk rådgivning fra lægen og rådgivningen er ikke tilskudsberettiget fra sygesikringen. Dit sexualliv er en meget vigtig del af dit liv og eventulle udfordringer med sexlivet kan ofte nemt løses med samtaler på en sexologisk klink med en sexolog. Jeg sørger for trygge og diskrete rammer, så du kan føle dig godt tilpas, når du kommer til samtale hos mig. Jeg ser frem til at give dig de retter værktøjer på vores sexologiske klinik, så du kan overvinde dine udfordringer.