NMES

– NEUROMUSKULÆR ELSTIMULERING

 

NMES er en behandlingsform/træningsterapi hvor man stimulerer den motoriske nerve til at skabe en muskelkontraktion (muskelsammentrækning). Derfor kan man aktivere musklen både med og uden fysisk aktivitet (samtidige bevægelser), hvilket gør det til en skånsom behandlingsform, hvis man enten er sengeliggende eller af en eller anden årsag ikke må træne med vægtbæring eller vægt som modstand til at holde muskelbalancen ved lige og undgå for meget muskeltab (atrofi).

 

Til restitution, forebyggelse og træning af muskler

Med NMES kan du træne stort set alle muskler på kroppen. NMES bruges derfor også af sportsfolk i mange henseender. Det bruges både som restitution, til forebyggelse og behandling af skader og i præstationsfremmende træning. Med NMES kan du træne muskulaturen effektivt uden belastning på led og sener.

 

NMES har eksisteret i mange år

Neuromuskulær elstimulering har eksisteret i mange år, men de senere års udvikling af netop denne type af apparat, vi har på klinikken, har gjort at maskinerne i dag selv kan måle vævets modstand og ud fra forskellige programvalg, give den rigtige frekvens (Hz) til en given behandling/træning.

 

Ingen bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved at bruge NMES, dog vil nogle opleve, at huden skal tilvænne sig til fornemmelsen, når strømmen går igennem huden. NMES kan i princippet kun bruges til at træne musklerne, der hvor der er intakt nervevæv, men for nogle vil man kunne øge muskelkraften i muskler, hvor nerven kun er delvist ødelagt og derved genvinde noget styrke. Dette er dog meget individuelt og har du spørgsmål til dette, bør du kontakte klinikken og få en snak med en fysioterapeut. Vi hjælper dig gerne uanset hvilket spørgsmål du måtte have. Kontakt en af vores dygtige fysioterapeuter og hør mere om dine muligheder og de forskellige behandlingsformer. Vi glæder os til at hjælpe dig.